Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Skal betale for eftersøgning

Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 10/04/2018 - 01:00

Krimi og katastrofe

KRIMI: Kæmpe område blev finkæmmet for at finde lille Gabriel, mens hans stedmor var ganske klar over, at han var død. Regningen skal sendes til hende.

Ana Julia Quezada skal betale omkostningerne for eftersøgningen på hendes stedsøn Gabriel.

Flere end 5.000 mennesker ledte efter ham i 12 dage, og det er den mest omfattende koordinerede eftersøgning på en savnet person nogensinde i Spanien.

Ana Julia Quezada deltog selv i eftersøgningen, indtil hun til sidst blev taget på fersk gerning med liget af den lille dreng i bagagerummet på sin bil.

Kostede millioner

Hun har tilstået drabet på Gabriel Cruz, men står det til anklagemyndigheden kommer hun ikke blot til at skulle forholde sig til en drabstiltale.

 

Hun skal også betale million-omkostningerne til eftersøgningen, der stod på i 12 dage, fra drengen forsvandt den 27. februar.

Domstolen i Almerías har i hvert fald anmodet om om en rapport over de helt præcis omkostninger, der var ved eftersøgningen. Og det sker ifølge Cadena Ser for at kunne sende regningen til Ana Julia.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.