Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Det musikalske steak-house

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 03/07/2013 - 10:54

Rejser & oplevelser


Der er masser af gode grunde til at besøge spisestedet Meat and Rock i Fuengirola's lystbådehavn – blandt andet får I gratis en flaske ...

Der er masser af gode grunde til at besøge spisestedet Meat and Rock i Fuengirola's lystbådehavn – blandt andet får I gratis en flaske god vin.

 

Meat and Rock er siden åbningen i påsken blevet et populært mødested blandt lokale og turister på Costa del Sol. Spisestedet ligger i første række til lystbådehavnen med en frisk brise fra Middehavet i de varme sommermåneder.

 

Teamet venter dig

 

De to danske indehavere, Sophie Madsen og hendes svigerfar, køkkenchef Marinus Vegeberg, sørger sammen med det smilende personale for, at gæsterne føler sig forkælede.

 

- Vi er hele tiden opsat på at gøre alle gæster glade og tilfredse. Køkkenpersonalet tilbereder retterne med udsøgte råvarer, mens tjenerne giver de bedste råd om valg af tilbehør eller drikkevarer til maden, fortæller Sophie Madsen.

Frokostplatter

Næsten med fødderne i havnen...

 

Et kig på menu-kortet bekræfter de fristende valgmuligheder. Meat and Rock har eksempelvis frokost-platter med forskelligt smørebrød. Hvem kan stå for to halve med marineret sild eller hjemmelavet karrysild og en snaps til? Eller hvad med en medium stegt pariserbøf og alt tilbehør ?

 

 

Om aftenen er Meat and Rock naturligvis også værd at besøge. Restauranten har bl.a. bøf, mørbrad, kyllingebryst eller lamme-korteletter med tilbehør, otte forskellige sovse at vælge mellem og fri salatbar.

 

 

Som noget særligt kan gæsterne bestille en 'selvbygger burger.' De bestemmer, hvad der skal være mellem burger-bollens bund og top.

 

Spanske vine og dansk øl

Vinkortet er heller ikke til at kimse af. Alle vine er udvalgte af dygtige vinkendere og kommer udelukkende fra Spanien.

 

Øllet holder også niveau. Gæsterne kan bestille Carlsberg på flaske eller fad, men der er også mulighed for at smage Alhambra Reserva, König Pilsner og Warsteiner.

 

Kids

 

Meat and Rock tager ligeledes hensyn til det store antal børnefamilier. Restauranten har specielle børne-menuer, isbar med 'spis alt hvad du kan' til familiens yngste og børne-champagne til fødselsdage.

 

Fedtmarmorering

 

Meat and Rock har på forbavsende kort tid opnået status som et af kystens førende steak-houses.

 

Anerkendelsen skyldes ikke mindst kødets enestående kvalitet. Meat and Rock serverer udelukkende velhængt irsk kød med den garanti, det giver.

 

- Det irske højlandskvæg går frit og græsser hele året rundt. Dermed ender en del af fedtet som marmorering inde i kødet og ikke som et stort lag udenpå. Resultatet, efter 25 dages modning, er et af de mest saftige og møre stykker kød, der ikke findes mangen til mange steder på kysten, forklarer Marinus Vegeberg.

 

Meat and Rock vælger selv udskæringerne og har derved altid fat i den møre ende.

 

- Vi undgår på den måde 'teater-bøffer' og er sikre på, at gæsterne sætter tænderne i et velsmagende stykke kød, smiler Marinus Vegeberg

 

Levende musik

Musikken er, som navnet antyder, også et vigtigt element. Meat and Rock spiller populær blandet musik i højtalerne og har lørdag aften levende musik.

 

 

Desuden er der også underholdning med karaoke. En populær form for hyggeligt samvær på tværs af køn, alder og nationalitet

 

- Mit bedste råd er at kigge forbi og nyde stemningen. Du behøver ikke at have nogen fin sangstemme, men du vil helt sikkert blive fristet til at være med, forsikrer Sophie.

 

Gratis vin

Meat and Rock byder Spanien i Dags læsere velkommen med en gratis flaske god vin, når I bestiller to hovedretter. Tilbuddet gælder til den 31. august 2013.

 

For at benytte tilbuddet skal du printe og medbringe kuponerne, som du får ved at klikke her.

 

I er velkommen til at tage venner med eller give kuponer til dem.

 

Beliggenhed

 

Puerto Deportivo Fuengirola, Local 21,
Fuengirola 29640, Malaga

 

Bordbestilling

Telefon +34 952665388 eller +34 603707698

milo-malaga@hotmail.com

Klik her for at besøge Meat and Rocks hjemmeside

 

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.