Pisk uden gulerod

Spaniens regeringschef, Mariano Rajoy, har i bedste musketer-ånd rettet sig ind efter EU's direktiver til den spanske finanslov for 2012. Men hvad hjælper det, når overmusketeren er åndløs og storkapitalen vender tommelfingeren nedad om resultatet?

”Skær ned, indtil du når et budgetunderskud på højst 5,3 procent af bruttonationalproduktet”. Sådan lød ordren fra EU. Rajoy forsøgte sig med et lidt større underskud, men den gik ikke.

Rajoy vidste selvfølgelig, hvor ondt det ville gøre på den spanske befolkning. Med den højeste arbejdsløshed i hele Europa, vil de svageste få det endnu sværere. Og når disse menneskers købekraft nærmest bliver reduceret til ingenting, er det mere end skidt for hele samfundet. Dertil kommer den reducerede købekraft hos den beskæftigede del af befolkningen i Spanien.

Nu er regeringens barske nedskæringer på 27 milliarder euro historie. De blev vedtaget onsdag i Parlamentet, og træder i kraft den 1. maj. Sådan er det bare. Uanset om man elsker eller hader dem.

Hvor er musketer-ånden?

Premierministeren har fået et "OK" fra EU om den spanske finanslov. That's all.
Ikke noget med ”en for alle og alle for en”.

”Alle for en” ville nemlig betyde, at EU ville støtte op om Rajoys EU-disciplin ved at hjælpe Spanien med at undgå de skyhøje renter på udstedelsen af de spanske statsgældsobligationer.

For eksempel kunne den europæiske centralbank støtte-opkøbe de spanske statsgældspapirer og derigennem medvirke til, at Spaniens renter blev billigere og derved ikke yderligere ville udhule landets begrænsede likviditet.

Man kunne også forestille sig, at EU indførte de meget omdiskuterede ”Euro-obligationer” for de lande, der opfylder EU's direktiver. Altså, at Spaniens statsgæld ikke skulle finansieres gennem ”lokale” spanske statsgældsobligationer, men gennem de europæiske, der ville udligne forskellene mellem de stærke og svagere lande.

Et tiltag, der ville forhindre de amerikanske kreditvurderingsinstitutter i et fortsat ”verdens herredømme” over Europas økonomi. Blandt andre.

Men her stopper musketer-ånden altså. Indtil videre i hvert tilfælde, hvor det er lykkedes for Merkel-Sarkozy-aksen, repræsenterende Europas to største økonomier, at sætte dagsordenen for EU-landenes skæbner efter "Merkozys" principper. Specielt synes Merkel at tænke ”alle for mig.”

Måske er den rigtig – måske ikke.

Virker ligegyldigt

Hvad sker der så? Fredag morgen får vi nyheden om, at kreditvurderingsinstituttet Standard & Poors har nedgraderet ratingen på Spaniens statsgæld med to karakterer. Dermed kan det ”det finansielle marked” fortsat bruge det pressede Spanien som spekulativ legeplads for grådigheden.

Nu bliver det dyrere for Spanien, at få solgt sine statsobligationer, og derved er de vedtagne besparelser allerede udhulet.

Virker det ikke umiddelbart helt ligegyldigt, at Rajoy har rettet ind efter EU's krav? Hvad har det hjulpet? Specielt når Standard & Poors samtidig ikke tror på, at regeringen kan klare sig ud af krisen på grund af manglende vækst.

Klik her for at læse artiklen om nedgraderingen
 

Afgørende valg?

Den 6. maj afholdes det endelige præsidentvalg i Frankrig. Og det kan meget vel ændre EU's fremtid. Alt tyder på, at socialisten François Hollande bliver den nuværende præsident Sarkozys banemand. Hvorfor?

Hollande har gjort sig til talsmand for, at han er modstander af de store nedskæringer, selv om kreditvurderingsinstitutterne konstant truer med at nedgradere ratingen på den franske statsgæld.

Hollande vil have ressourcer til vækst, han vil have EU's finanspagt genforhandlet, han ønsker at budgetkravene reduceres eller udskydes og han ønsker, at euro-obligationerne indføres.

Alle sammen krav, der går stik imod Angela Merkels mærkesager.

Men skal alt være besparelser, eller skal der samtidig være midler til investering i vækst og beskæftigelse?

Skrækeksempel

Torsdag fik vi rystende tal fra den græske centralbank: turismen faldt i januar og februar med 44,7 procent i forhold til samme periode året før. Alene i Tyskland er efterspørgslen på Grækenlands-rejser faldet med 61 procent.

Faldet forklares med, at strejker og demonstrationer de seneste år har skræmt mange turister for at bestille rejser til landet.

Grækerne håbede ellers på, at turistindtægterne, der beskæftiger hver femte græker, ville spille en hovedrolle i kampen for økonomisk genopretning.

Og Spanien nu?

Maj bliver ikke nogen god reklame for Spanien som turistland. Efter vedtagelsen af de brutale nedskæringer er der kun løfter om én dagsorden i maj: demonstrationer, protester og strejker.

Det ligner Grækenland, men vi kan kun folde vores små hænder og håbe på, at Spanien går fri og kan opretholde sine høje turisttal. Selv om det bestemt ikke er blevet lettere efter forhøjelsen af lufthavns-afgifterne i landet. Hvis Spanien holder skansen, er det nok mere held end forstand.

På gensyn fra Danmark

Med til at true den danske turisme-lyst til Spanien, er også det væsentligt dårligere udbud af direkte og billige flyrejser til landet. Cimber Sterling slukker lyset til Sydeuropa, når sommersæsonen slutter, og det efterlader – lige nu – Norwegian som den eneste direkte operatør til København.

Til gengæld har jyderne Ryanair direkte fra både Billund og Aarhus.

Men ej heller Norwegian er nogen lykkesag. Dels kan selskabet efterhånden næppe betegnes som et lavprisselskab, og dels hænger strejkeskyerne nu tungt over flyselskabet.

På onsdag skal undertegnede til Danmark for at fejre mors fødselsdag. Jeg fik returbilletten med kort tids varsel for 212,31 euro.

På næste lørdag skal jeg fortælle, hvordan rejsen gik derop med Lufthansa fra Málaga og SAS videre fra München til København.

Jeg glæder mig til en ny oplevelse og ikke mindst til at fortælle jer om den...

I Spanien i Dag Weekend i morgen får du inspiration til en fantastisk begivenhed i Andalusien. Du skal opleve den, hvis du ikke allerede har gjort det.

Teamet bag Spanien i Dag og Radio Solymar ønsker dig en god weekend.

Torben Wilkenschildt