Pensionist-SKANDALEN får nu politisk opmærksomhed
Skrevet af Redaktionen, man, 19/02/2024 - 07:00
Pensionist-SKANDALEN
Dansk Folkepartis ældreordfører, Pia Kjærsgaard, stiller § 20-spørgsmål til beskæftigelsesministeren.
På redaktionen bemærkede vi, § 20-spørgsmålet stillet på Folketingets hjemmeside:
Klik i billedet for at se det større
Pia Kjærsgaards spørgsmål
Hvad er ministerens holdning til, at pensionister i udlandet i dag mister deres pensionsudbetaling i en mellemliggende periode, hvis de ikke bekræfter deres leveattest i tide, og finder ministeren herudover anledning til at ændre på praksis fra Udbetaling Danmark, så det fremadrettet vil være muligt at få pensionen udbetalt for den mellemliggende periode, hvis leveattesten bekræftes senere hen?
Hvad er et paragraf 20-spørgsmål?
Et folketingsmedlem kan stille skriftlige spørgsmål direkte til en minister til skriftlig besvarelse og i sit eget navn. Spørgsmålene kaldes § 20-spørgsmål, fordi de stilles i henhold til § 20 i Folketingets forretningsorden. § 20-spørgsmål skal angå ministerens holdning. Ministeren skal svare inden for seks hverdage.
Faktisk undrer det os ikke på redaktionen, at det netop er Dansk Folkeparti, der har fanget sagen med de konfiskerede pensioner. Netop de ældres og pensionisternes forhold har jo altid været én af partiets mærkesager.
Vi venter spændt på at se beskæftigelsesministerens svar, da hun jo på et tidspunkt ikke længere ville svare på redaktionens spørgsmål i skandalen.
I mellemtiden …
Venter vi fortsat spændt på Ankestyrelsens afgørelse i Pensionistens klage. Den skulle foreligge senest den 28. februar. Ankestyrelsen bekræftede modtagelsen af klagen den 20. december og skrev i den forbindelse: “Vi behandler din sag så hurtigt som muligt. Du kan forvente, at vi afgør din sag inden for maksimalt 10 uger regnet fra dagen, vi modtog din klage”.
Også i mellemtiden …
Udbetaling Danmark, Internationel Pension har igen skrevet til Pensionisten og anklaget vedkommende for fejlagtigt at have indsendt en leveattest. Vedkommende klagede allerede over den først fremsendte anklage og bad om forklaring på den alvorlige fejl. Det har man dog ikke ønsket at svare på.
Pensionisten har ikke indsendt nogen leveattest på de angivne tidspunkter. Måske andre har gjort det, og de så svarer de forkerte?
Endnu et bevis på, at Udbetaling Danmark, International Pension har “total kage” i IT-systemerne. Endda med flødeskum på toppen. Virkelig en skandale!
Forudgående artikler i Pensionist-SKANDALEN:
- 8. januar 2024. Staten stjæler omkring 25 millioner kroner fra danske pensionister i udlandet
- 9. janaur 2024. Foreløbigt svar fra Udbetaling Danmark og gårsdagens kommentarer
- 10. januar 2024. Svar fra Udbetaling Danmark
- 11. januar 2024. Kommentarer, mens vi venter på svar fra regeringen, beskæftigelsesministeriet og statsrevisorerne
- 12. januar 2024. ATP Livslang Pension har tilsyneladende også jokket i spinaten
- 13. januar 2024. Det er på tide, at David vinder over Goliat
- 15. januar 2024. Det rene hurlumhej i Udbetaling Danmark og ATP
- 18. januar 2024. Mens vi venter på svar
- 20. januar 2024. ″Jeg er ladt i stikken″
- 22. januar 2024. Svar på aktindsigt fra Udbetaling Danmark
- 27. januar 2024. Udbetaling Danmark forvirrer pensionisterne totalt
Kommentarer
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.