Pensionist-SKANDALEN: ″Jeg er ladt i stikken″

I kølvandet på vores klumme lørdag den 13. januar har vi fået en mail fra en Amigos, der har skrevet et brev om sine frustrationer over livet i den tvungne digitale livsalder.

Brevet er oprindelig skrevet til den nye ældreminister, men kunne ligeså godt være skrevet til Udbetaling Danmark, SKAT eller andre. Pensionisten, der er 83 år, har tidligere boet i udlandet:

---

Kære ældreminister,

Da du bestemt ikke ser ud til at være ældre, må man håbe, at du privat omgås nogen, der er det.

Selvfølgelig kommer du til at mødes med de ældre på plejehjem og andre institutioner, men mon du også er klar over, at vi, der bliver længst muligt i eget hjem, står med et meget stort problem: Det Digitaliserede Samfund.

At det ikke bare drejer sig om en lille, ubetydelig gruppe kan ses af, at der i Danmark er over en million, der modtager folkepension.

Heraf er der naturligvis en pæn del, der via deres erhverv har nået at blive rimeligt kompetente til at begå sig i den digitale verden.

Nogle har endda været med i hele udviklingen fra de første primitive computere til nutidens IT-univers.

Men tilbage står dog en formentlig anseelig gruppe, for hvem digitaliseringen er årsag til stor frustration.

At det må dreje sig om hundreder af tusinder er naturligvis et gæt fra min side, for jeg kan ikke finde noget statistisk materiale om det.

Hvis dette er rigtigt - altså at der mangler statistik - ville det så ikke være en god begyndelse for ministeren at iværksætte en undersøgelse?

Før jeg går videre, skal jeg fortælle, hvor jeg står i denne sammenhæng.

Da jeg i 1998 blev tidligt pensioneret af helbredsgrunde, havde jeg kun snuset til IT, som endnu ikke var helt nødvendigt for at bestride mit job som voksenlærer.

De følgende mange år undlod jeg at følge med i udviklingen, idet jeg med skam at melde overlod det til min kone, der er journalist og forfatter og mere villig til at bruge tasterne.

Det var jo ikke holdbart, for i dag foregår al kommunikation, der har direkte indflydelse på mit liv og trivsel, over nettet.

Derfor har jeg møjsommeligt måttet sætte mig ind i og anvende IT.

Selvom jeg er nogenlunde velbevandret i flere sprog, forvirrer IT-sproget mig voldsomt. Eksempelvis udtrykket "chat".

Mine engelskkundskaber forbinder ordet med en hyggelig sludder, men det er bestemt ikke det, jeg forbinder med min kommunikation med SKAT om, hvorfor jeg blev nødt til at betale cirka 75 procent i skat af mine beskedne pensioner i et halvt år.

Langt de fleste af vennerne i min omgangskreds er i aldersgruppen 70+. Når jeg taler med dem, konstaterer jeg, at de har samme syn som jeg på det digitale samfund. Det strækker sig fra nogle, der kun lige kan ringe op på en mobiltelefon, til nogle få, der er rimeligt kompetente på brugerniveau.

De fleste siger, at de bruger uforholdsmæssig megen tid og energi på det.

Argumentet for digitaliseringen har vel været, at det har skullet spare tid og fremme effektiviteten - i praksis erstatte medarbejdere.

Det er da muligt, at det har sparet både penge og tid for myndigheder, skattevæsenet, erhvervsliv med flere.

Men for os brugere har det gjort det modsatte!

Tag for eksempel min kommunikation med SKAT.

Vores egne lidt indviklede skatteforhold har medført store problemer, store udgifter og stærkt forsinkede løsninger. Hvis der overhovedet kom løsninger.

Mange gange har jeg måttet sidde med muzak i ørene, mens jeg forsøgte at komme til at tale med en skattemedarbejder og bare blev stillet om til mere muzak.

Kom der en medarbejder, var han/hun altid venlig og forklarede, hvordan jeg skulle udfylde det digitale skema. Jeg forsøgte at gøre, som der blev sagt, men oftest uden at have forstået det.

IT-kyndige forstår nemlig ikke, hvad det er, sådan en som mig ikke forstår.

Og at jeg derfor er lige så hjælpeløs næste gang.

Da vi i vores bank for nylig ville undersøge mulighederne for et energi-spare-lån, blev vi bedt om selv at finde frem til tallene for diverse pensioner. De findes i dag udelukkende digitalt og skulle sendes til banken i bankens eget format, skema eller hvad pokker det nu hed.

Det tog os en halv dag. Og banken har selv - og har selv haft - tallene i de over 30 år, vi har været kunder hos dem.

Bankrådgiveren er sød og flink,  men det digitale arbejde - som hun er god til - oversteg både vores evner og tålmodighed. Vi opgav tanken. Og må opgive mere og mere, fordi mere og mere bliver digitaliseret.

Nu er det jo ikke sådan, at jeg hader alt IT. Er ikke som arbejderne i 1800-tallet, der i frustration ødelagde maskinerne, der fratog dem deres arbejde.

Jeg googler på livet løs dagligt, ser vejrudsigt, nyheder, sport med mere på min tablet.

Facebook har fået mig til at komme i forbindelse med gamle og nye venner.

Det ville være svært for mig at undvære at være på nettet.

Men, hvor ville jeg dog ønske, at SKAT for eksempel igen ville etablere steder, hvor jeg, ansigt til ansigt, kunne drøfte opståede problemer.

Engang havde kommunen Straxen (som så mange andre offentlige institutioner hedder de nu noget andet ), men min kommune har bortsparet de skattekyndige medarbejdere, der førhen kunne hjælpe.

Vi og vores vennekreds må regnes til de nogenlunde ressourcestærke, så det kan undre, at systemet giver os så mange problemer.

Forklaringen er vel, at den digitale verden er kommet for sent ind i vores liv.

Personligt føler jeg mig marginaliseret, som en udkantsdansker i hovedstadsområdet.

Og der må være mange, måske hundrede tusinder i samme hjælpeløse situation …

Kære nye ældreminister. Til lykke med dit job! Brug det gerne til at hjælpe os!

Venligst Ebbe Riishøj, pensionist

---

Og selvom Ebbe Riishøj hører til blandt det ældre segment, er problemet ikke noget, der er forbeholdt en bestemt aldersgruppe. Faktisk viser alle erfaringer, at problemet rammer bredt, og så begynder det pludselig at være et stort problem.

Denne uge ramte så nyheden om, at fem danske kommuner et gået sammen om at hjælpe det, de så fint kalder for "digitalt udfordrede" og i denne forbindelse er det særligt  ledige borgere, man vil oplære.

Det er kommunerne Greve, Solrød, Faxe, Stevns og Køge, der har fået knap en million kroner til at hjælpe ledige, som har vanskeligt ved at bruge digitale værktøjer. Her er der ingen alderskrav, men da det er ledige, projektet er målrettet, er det næppe 70+-segmentet, de er ude efter.

Den digitale tidsalder er udfordrende for alle - se blot da Danmark gik fra NemID (det ironiske i navnet er allerede en fortærsket vittighed) til MitID, hvilket gjorde grå hår til en sand landeplage.

- Jamen det er jo bare et lille hurtigt klik på hjemmesiden, og så kører det. Tralulalej ...

Ja tak!

Mens panderynkerne blev Kina-dybe, blev deadline for at skifte fra det "nemme" til "mit" forlænget igen og igen, og de stakkels folk på Borgerservice gjorde deres bedste for at hjælpe, mens tsunamien langsomt, men sikkert rullede.

Let, hurtigt og gnidningsfrist - det lyder i teorien fint, men så længe alle ikke kan lege med, bliver der simpelthen nødt til at være alternativer. Særligt når det gælder noget så basalt som pension, der ved utilsigtede fejl ganske enkelt bliver "ædt" af myndighederne, bliver vi nødt til at råbe op!

Forudgående artikler i Pensionist-SKANDALEN

1. 8. januar 2024. Staten stjæler omkring 25 millioner kroner fra danske pensionister i udlandet
2. 9. janaur 2024. Foreløbigt svar fra Udbetaling Danmark og gårsdagens kommentarer
3. 10. januar 2024. Svar fra Udbetaling Danmark
4. 11. januar 2024. Kommentarer, mens vi venter på svar fra regeringen, beskæftigelsesministeriet og statsrevisorerne
5. 12. januar 2024. ATP Livslang Pension har tilsyneladende også jokket i spinaten
6. 13. januar 2024. Det er på tide, at David vinder over Goliat
7. 15. januar 2024. Det rene hurlumhej i Udbetaling Danmark og ATP
8. 18. januar 2024. Mens vi venter på svar