Ro på, hr. Statsminister!

Med al respekt: Man bliver ikke grøn foregangsmand ved på rekordtid at opfinde egne dybe tallerkner på bil- og miljøområdet. 

Er den danske regerings forslag om, at det fra 2030 skal være forbudt at indregistrere benzin- og dieselbiler i Danmark både smart og gennemtænkt?

Med en gennemsnitsalder på 8,9 år på de danske personbiler, skal vi frem til 100-års dagen for den danske besættelse, inden de fleste er væk.

Måske heller ikke så smart set i lyset af, at det på EU-plan forleden blev vedtaget, at benzin- og diesel bilers CO2-udslip i 2030 blot skal være reduceret med 35 procent.

Det handler ikke kun om forurening, men også - og især - om ren luft i byerne. Og det er en spansk kommune i stand til at sætte i værk. Her og nu.

Hvad kan Danmark lære af Spanien?

Danmark har i snart 30 år kunne lære meget om togdrift af Spanien, der er ledere på området med elektrificering og højhastighedstog. Det har man dog ikke skævet til, og har i stedet opfundet sine egne ubrugelige tog. Det er dog en helt anden historie…

Kommunalbestyrelsen i Madrid har netop iværksat længe bearbejdede planer for at skabe ren luft og bedre miljø for beboere og fodgængere i Spaniens hovedstad.

Klassificeringer

Ethvert køretøj skal nu have en etiket i forruden, der klassificerer CO2-udslippet.

Rundt om Madrid bycentrum er der en motorvej, M30, og fra nu må biler uden etiketter slet ikke køre på den eller komme inden for dens omkreds. På den måde har man gjort en ende på de værste CO2-udledere, der er indregistreret før år 2000.

Når vi ser på Madrids egentlige bycentrum er indkørsel kun tilladt for eldrevne- eller hybridbiler. Benzin- eller dieseldrevne må slet ikke køre ind og må derudover højest parkere, hvis man bor der.

Der er også indført hastighedsgrænser på 20 og 30 km/t alt efter zone. Det sker i forbindelse med, at rettighederne til de centrale gader er flyttet til beboerne, fodgængerne og cyklisterne. For eksempel kan en fodgænger i disse zoner nu gå over en gade når som helst med de samme rettigheder som ved brug af en fodgængerovergang.

Det er nu bilisten, der skal tage sig iagt for fodgængerne og ikke omvendt. Så slipper man også for vilde tanker om, at de stille elbiler skal være forsynet med en støjmaskine for at advare fodgængerne.

Konsekvensen af beslutningen fra Madrids byråd er et bedre miljø med renere luft, større sikkerhed og en meget bedre byoplevelse.

Du kan læse mere om tiltagene og etiketterne i Madrid her: Biltyper forbydes i Madrid centrum

Bilfrit åndehul

Madrid er dog ikke den første by, der ændrer sit bycentrum til en oase med vækst og fuglesang.

Pontevedra centrum

I byen Pontevedra i Galicien tiltrådte Miguel Anxo Fernández Lores som borgmester den  3. juli 1999 med den vision, at han ville gøre byen bilfri. Der var ikke så meget snak om den ene eller den anden biltype.

Den 6. august samme år - altså 34 dage senere - havde han i første omgang gjort den historiske bymidte bilfri.

Du kan læse historien om Pontevedra her

Hr. Statsminister

Inddrag den danske befolkning i, hvordan forureningen reduceres, og alle danske byer bliver oaser med ren luft, vækst og fuglesang.

Det haster nemlig ikke med forkromede grønne beslutninger på regeringsniveau presset af et forestående valg med fokus på det grønne. Holdbare og forankrede beslutninger kommer bedst gennem spirer fra græsrødderne end ved påbud fra statsmagtens top.

Bed landets 98 kommuner om at nå frem til intelligente løsninger. Lad dem tage på studietur til Madrid, så de slipper for at skulle opfinde fra 0.

Lad kommunerne arbejde med det projekt i et års tid, hvor de skal have møder med borgerne, og ende med en miljøplan for hver enkelt by med ren luft og prioritet for fodgængere, cyklister og miljøvenlige biler. Det vil give idéer af hidtil ukendt størrelse i Danmark.

Så må man bare håbe, at statens IT-systemer kan klare behandlingen af de data, nu hvor det er blevet kendt, at SKATs systemer ikke kan konsekvensberegne på ændring i afgifterne på biler.

I mellemtiden

Vil man for alvor gøre noget ved bilernes udstødningsgasser her og nu, så er den hurtigste, billigste, mest effektive måde - og mest upopulære - at nedsætte fartgrænserne i både byer og på landevejene.

Nedsættes hastighedsgrænsen på motorveje fra 120-130 km/t til 100 km/t reduceres CO2-udslippet med mellem 30 og 40 procent. Og det svarer til den reduktion på 35 procent, som ministrene forleden blev enige om i EU.

Med den viden kan det undre, at hastighedsgrænserne pr. den 9. oktober i år er blevet sat op på 150 kilometer landevej og 31 kilometer motorvej som følge af finanslovsaftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti.

Udvikling

Hvad nu, hvis der inden 2030 er opfundet en turbinedrevet generator, der ved hjælp af én liter benzin, diesel, biobrændsel eller gas gennem nano-teknologi kan give 100-200 kilometers kørsel uden CO2-udledning?

Måske er den - eller lignende - allerede opfundet, men ikke sat i produktion af hensyn til både olieselskabernes og bilfabrikanternes interesser med eksisterende produktioner?

For og imod elbilen

Elbilen er forureningsmæssigt ikke bare lykken. Jo, i byerne og til kortere ture, hvis man ser bort fra produktionen af elbilerne og den strøm, de efterfølgende skal lades op med.

Adskillige analyser og rapporter viser, at CO2-udslippet ved produktionen af elbilen og dens batterier er så højt, at den først bliver CO2-neutral efter at have kørt 100.000 km. Under den forudsætning, at strømmen til produktionen og de efterfølgende opladninger er 100 procent grøn. Hvis ikke den er det, kan der gå op til 500.000 km.

Og hvor længe holder batterierne, og hvordan skal de skrottes? Ligesom en mobiltelefon taber også elbilers batterier styrke.

Hybridbilen

Personligt tror jeg, at hybridbilen, der også kan genoplade batterier ved ‘plug-in’, har den store fremtid. Den kan køre på ren el i byerne, og jeg er ikke i tvivl om, at der inden 2030 er opfundet en hjælpemotor drevet af enten benzin, diesel, biobrændsel eller gas, der har et minimalt CO2-udslip.

Ja, måske bliver partikler opsamlet i et kammer, hvor de efterfølgende genbruges til fremstilling af dæk..?

Hybridbilen giver også de ‘opdagelsesrejsende’ tryghed ved at tage til områder, hvor der ikke kan forventes, at være et udbygget net af ladestationer. Surt vil det være, at holde på en øde vej i Rumænien, hvor ikke engang en 5-liters reservedunk hjælper.

En Toyota Prius, som jeg kiggede på, kører ifølge fabriks oplysningerne 83,3 km/l på literen og med et CO2-udslip på 28 g/km. Velegnet som ministerbil.

Se tiden lidt an

Allerede nu har regeringens udmelding gjort bilkøberne i Danmark utrygge. Hvis de vil købe en elbil, gør de det i hvert tilfælde ikke nu, fordi der er udsigt til afgiftsfrihed, hvis regeringens forslag vedtages.

Og er det omsorg for danskerne ved afgiftsnedsættelse at påvirke til køb af elbiler lige nu, hvor teknologien uden tvivl udvikles med lynets hast, og model 2019 eller 2020 uden tvivl vil være både bedre og billigere?

De næste modeller bliver næppe med en vindmølle på taget. Måske med turbiner bag kølergitteret, der udnytter vindmodstanden og oplader batteriet, og solceller på taget?

I stedet for en overordnet og forkromet beslutning om, at biler med fossile brændstoffer skal forsvinde fra vejene omkring 2040, hvorfor så ikke beslutte en hensigtserklæring om, at det skal ske, hvis der ikke inden har vist sig alternative miljøvenlige drivkræfter til bilerne?

I mellemtiden kunne den danske regering gå forrest med et godt eksempel ved at udskifte de benzinslugende ministerbiler med hybridbiler, så de både kan køre forureningsfrit i København og nå et møde i Aalborg uden opladning.

Så ville regeringen kvittere med at godt eksempel over for den spanske regering . Og fint er det jo, når de gode eksempler virker begge veje.

Teamet bag Spanien i dag ønsker dig en god weekend.

Torben Wilkenschildt